Espresso Martini
Middel
5 min.
Ingredienser
3 cl Kahlúa 3 cl vodka 3 cl espresso 3 kaffebønner Isterninger
Klassisk Espresso Martini med Kahlúa
Denne Espresso Martini egner sig til flere anledninger og smager altid fortryllende. Vi anvender Kahlúa og Absolut Vodka til vores Espresso Martini for at opnå de helt rigtige smagsnoter.
Fremgangsmåde
1: Fyld en shaker med isterninger. 2: Tilføj Kahlúa, vodka og espresso. 3: Shake grundigt. 4: Strain væsken over i et coupeglas og lad herefter drinken hvile i ca. 10 sekunder. 5: Pynt med tre kaffebønner på toppen af skummet.
Kan man bruge friskbrygget kaffe i sin Espresso Martini?
Hvis du ikke kan lave espresso til din drink, kan du godt nøjes med friskbrygget kaffe. Typisk vil friskbrygget kaffe i en Espresso Martini give en mildere og lidt mindre cremet drink.
Valg af kaffebønner
Dit valg af kaffebønner har betydning for din Espresso Martini. Hvis du vælger letristede bønner, får din drink en mere syrlig smag, hvorimod mellem- og mørkristede bønner giver en mere klassisk bitter kaffesmag.
Valg af vodka til din Espresso Martini
Vi har valgt at bruge Absolut Vodka til vores Espresso Martini, da vodkaens milde smagsnuancer spiller godt sammen med Kahlua og kaffe, der begge er mere dominerende i smagen.
Historien om Espresso Martini
En Espresso Martini er en klassiker, der har vundet cocktail-glade menneskers hjerter verden over. Rygtet siges, at en bartender ved navn Dick Bradsell der arbejdede på Soho Brasserie i 1980’erne i London, fik besøg af en topmodel som ønskede en cocktail, som kunne to ting: ”Wake me up and then f**k me up”
Bradsell fik da idéen til at kombinere vodka, Kahlúa, sukkersirup og friskbrygget espresso. Han shakede ingredienserne grundigt med isterninger og ’strainede’ væsken over i et afkølet coupeglas. Resultatet blev en Espresso Martini.
På en Espresso Martini skal der altid være tre kaffebønner, der flyder på toppen af skummet. Bønnerne symboliserer sundhed, rigdom og lykke. Traditionen stammer fra serveringen af Sambuca i Italien, der kaldes for con la mosca, som betyder “med fluen.”
Hvordan serveres en Espresso Martini?
Når en Espresso Martini skal serveres, bruges et klassisk coupeglas. Du kan også bruge et martiniglas eller et lowball glas, hvis du ikke har de klassiske coupeglas på hånden. Sørg altid for at garnish med tre kaffebønner på toppen af dit skum.
En alkoholfri Espresso Martini
For at lave en alkoholfri Espresso Martini, skal du mixe espresso, alkoholfri sukkersirup og lidt mælk. Nogle bruger også æggehvide. Server som var det en almindelig Espresso Martini.
Andre versioner af Espresso Martini
Der findes et hav af versioner på en Espresso Martini. Hvis du trænger til en smagsforstærker i din cocktail, så prøv vores Salted Espresso Martini, hvor der tilføjes en knivspids af havsalt. Skal din drink være stærkere, kan du lave vores Irish Espresso Martini, som der tager udgangspunkt i en klassisk Irish Coffee. I samarbejde med PV Kaffe & Cocktails i Aarhus har vi også fået lov til at få indblik i deres helt særlige Espresso Martini, hvor der tilføjes Pernod Absinthe.
Del opskriften