Cocktail
Irish Coffee
Opskrift på en perfekt Irish Coffee, hvor irsk whiskey, sort kaffe, brun farin og fløde mødes i en perfekt balanceret drink. Varm, sød, stærk og uimodståelig.
timer 5 minutter
grocery 4 ingredienser
person Middel
Ingredienser
- 4 cl whiskey
- 3 tsk. brun farin
- Friskbrygget kaffe
- Piskefløde
Fremgangsmåde
Ingredienser
- 4 cl whiskey
- 3 tsk. brun farin
- Friskbrygget kaffe
- Piskefløde
Trin 1
Find et Irish Coffee glas frem, og tilsæt brun farin
Trin 2
Tilføj whiskey
Jameson Irish Whiskey
Trin 3
Top med friskbrygget, stærk kaffe
Trin 4
Rør rundt
Trin 5
Tilføj letpisket fløde på toppen
Trin 1
Find et Irish Coffee glas frem, og tilsæt brun farin
Trin 2
Tilføj whiskey
Trin 3
Top med friskbrygget, stærk kaffe
Trin 4
Rør rundt
Trin 5
Tilføj letpisket fløde på toppen
Jameson Irish Whiskey
Historien om Irish Coffee
Irish Coffee er, som navnet også angiver, en cocktail der har sin oprindelse i Irland. En af fortællingerne går på, at Irish Coffee blev opfundet af en bartender i Shannon Airport i Irland, hvorefter cocktailen blev verdenskendt under opblomstringen af transatlantiske flyvninger efter 2. verdenskrig. Her siges det, at propelfly mellemlandede i Shannon for at tanke op, indtil de blev afløst af jetfly. En anden fortælling går på, at kokken, Joe Sheridan, serverede Irish Coffee for passagererne på Foynes Flying Boat Terminal i County Limerick, beliggende i Vestirland, i 1940’erne. Han skabte denne varme drik for at give trøst og opvarmning til udmattede og kolde passagerer, der ankom fra en transatlantisk flyvning. Joe Sheridan tilsatte irsk whiskey til sort kaffe og toppede det med en skefuld let pisket flødeskum. Drinken blev hurtigt populær blandt passagererne og blev kendt som Irish Coffee.
Hvilken whiskey til Irish Coffee?
En Irish Coffee er en simpel men velsmagende cocktail, og derfor er valget af whiskeyen vigtig for det endelige resultat. Vi anbefaler at for at lave en god og klassisk Irish Coffee, skal du bruge en irsk whiskey. Den mest traditionelle irske whiskey til denne cocktail er Jameson Irish Whiskey. Jameson Irish Whiskey er kendt for sin runde og milde smag, som gør den til et populært valg til Irish Coffee.
Sådan laver du den perfekte Irish Coffee
Find et krus eller glas frem, og hæld irsk whiskey og brun farin i. Tilføj friskbrygget kaffe og top med letpisket fløde. Du kan evt. hælde fløden forsigtigt over bagsiden af en ske, så den ligger som et blødt lag på toppen af drinken. Nydes bedst i godt selskab.
Flere drinks med kaffe
Hvis du elsker kaffe og er nysgerrig på flere drinks i den genre, er der masser at vælge imellem. Kaffe cocktails fungerer fantastisk som digestifs, men kan også bruges som et alternativ til en dessert. Uanset om du går med en klassisk Irish Coffee, den ikoniske Espresso Martini, A kind of coffee eller Affogato, får du en velsmagende kaffe-cocktail, der kombinerer det bedste fra to verdener.