Margarita
Let
3 min.
Ingredienser
4 cl Tequila 2 cl Limejuice 2 cl Appelsinlikør Salt Lime Isterninger
Den originale Margarita
Margarita er en forfriskende cocktail, der passer til enhver festlig lejlighed. Vi har baseret denne Margarita på Altos Plata Blanco Tequila, som med sine søde noter går godt i spænd med limejuice og appelsinlikør.
Sådan laver du en Margarita
1: Find din shaker frem og fyld den med isterninger 2: Tilføj alle ingredienserne og shake 3: Find et coupeglas frem og rim glassets kant i salt 3: Strain væsken over i glasset 4: Garnish med et limehjul
Historien om margarita
Oprindelsen bag margarita er stadig debatteret, men de fleste mener, at den er opfundet i Mexico i 1940’erne. Eftersigende skulle en amerikansk socialite ved navn Margarita Sames have opfundet cocktailen på en ferie i Acapulco i 1948 ved at blande tequila, appelsinlikør og limesaft.
Sådan serverer du en Margarita
Margarita er en så ikonisk cocktail, at der findes såkaldte Margaritaglas, som er specifikt lavet til at servere Margarita i. Sørg for, at der er salt rundt om kanten, en tynd limeskive på siden og is i glasset. Har du ikke margaritaglas, kan du bruge et coupe glas.
Valg af tequila i din Margarita
Det er vigtigt, du altid går med en blanco tequila til din Margarita, da denne type tequila har den bedste smag til cocktailen – vi har som nævnt valgt at bruge Altos Plata Blanco Tequila.
En alkoholfri Margarita
Margarita er i høj grad en drink, hvis hovedkompent er tequila, men derfor findes den stadig i en alkoholfri udgave. Brug alkoholfri sukkerlikør, alkoholfri appelsinlikør, limejuice og danskvand.
Andre versioner af en margarita
Udover den klassiske margarita, har vi her hos Cocktail Studio også andre opskrifter på optimerede versioner af den klassiske margarita. Prøv f.eks. vores Clementine Margarita, der er frisk i smagen, eller vores Mango Margarita, som er sød og tropisk. Vi har også en lækker opskrift med kokoscreme, Coconut Margarita, der helt klar er noget for dem, der elsker Piña Colada.
Del opskriften