Whiskey Sour
Middel
5 min.
Ingredienser
5 cl Bourbon 3 cl Friskpresset citronsaft 2 cl Sukkersirup 1 cl Æggehvide Bitters Appelsinskal Isterninger
Vores Whiskey Sour opskrift - en fyldig og smagfuld cocktail
Whiskey Sour er en lækker cocktail, der er lavet med whiskey, citronsaft, sukker, æggehvide og isterninger. Vi har valgt at lave den på Four Roses Whiskey Bourbon for at få den helt rette bløde og behagelige smag, der passer perfekt til citronens syrlighed.
Sådan laver du en Whiskey Sour
1: Læg et lowball glas på køl 2: Find din shaker frem og tilføj alle ingredienserne 3: Tilføj is og shake godt 4: Fjern isen fra shakeren og dryshake for at skabe luft i cocktailen 5: Fyld det afkølede lowball glas med is 6: Hæld cocktailen over i glasset 7: Garnish med appelsinskal
Historien om Whisky Sour
Whiskey Sour er en populær cocktail, der er kendt for sin balance mellem surt og sødt, og den serveres ofte med en skive appelsin eller et cocktailbær som garnish. Whiskey Sour er en klassisk cocktail, der stammer helt tilbage fra 1800-tallet i USA. Oprindeligt blev cocktailen opfundet som en måde at dække smagen af dårlig whiskey ved at blande den med sukker og citronsaft.
Hvilken whiskey skal jeg vælge?
Vi anbefaler, at du bruger Four Roses Whiskey Bourbon på grund af dens smag og kompleksitet, som gør den til et populært valg til en Whiskey Sour. Du kan også vælge Jefferson’s Bourbon i din Whiskey Sour, da den har en sød eftersmag, der fungerer godt sammen med det syrlige. Generelt er det en rigtig god idé at bruge bourbon whiskey, da det er den slags whiskey, der traditionelt er blevet brugt.
Sådan serverer du en Whiskey Sour
En Whiskey Sour skal typisk serveres i et lowball glas, men du kan også vælge at servere drinken i et coupeglas. Du kan garnish med appelsinskal, et cocktail kirsebær eller bare lade den være, som den er.
Whiskey Sour uden æg
En klassisk Whiskey Sour bliver lavet med æggehvider, men det er også muligt at lave drinken uden æg. Du kan lave din Whiskey Sour vegansk, hvor du i stedet for æggehvider anvender Aquafaba, som er kogt vand fra bælgfrugter. Ved anvendelse af Aquafaba får du stadig en skummende overflade på din Whiskey Sour, uden at det tilføjer en anden smag til drinken.
Andre sour drinks
“Sour” drinks er generelt populære, da de er friske og syrlige. Derfor har vi her på siden mange forskellige opskrifter på drinks, der indeholder syre. For eksempel kan du eksperimentere derhjemme med at lave en lækker New York Sour, Julesour, Kiwi Sour eller Elderflower Sour og finde din nye favorit “Sour-drink”.
Del opskriften