White Negroni
Middel
5 min.
Ingredienser
4,5 cl Gin 2,5 cl Lillet Blanc 2 cl Suze Citron Isterninger
White Negroni - en Negroni med et twist
Vores opskrift på en White Negroni er nem og yderst lækker. I denne opskrift laves cocktailen med Monkey 47 Dry Gin, Lillet Blanc og Suze, som er en fransk bitterlikør. White Negroni er et lækkert alternativ til den klassiske og verdenskendte Negroni og er veloplagt at anvende som en delikat aperitif til at byde gæsterne velkommen med.
Fremgangsmåde
1: Tilføj alle ingredienserne i et mixerglas 2: Tilføj is, og rør rundt i 20-30 sekunder (tilføj is undervejs) 3: Fyld et lowball glas med is 4: Strain cocktailen over i glasset 5: Pres citron udover cocktailen for at fremme aromaen
Valg af vermouth til din White Negroni
Du kan anvende den vermouth, du synes bedst om til din White Negroni. Det er dog essentielt, at du anvender en lys vermouth for at opnå cocktailens lyse farve, der netop er kendetegnende for cocktailen. Vi anbefaler en Lillet Blanc, en vinbaseret aperitif, der med sin søde smag komplementerer den bitre Suze til perfektion.
Historien bag White Negroni
White Negroni blev skabt i 2001 af den britiske bartender Wayne Collins, angiveligt under VinExpo-messen i Bordeaux, Frankrig. Collins ønskede at skabe en variation af den klassiske Negroni og erstattede derfor Campari og sød vermouth med Suze og Lillet Blanc. Suze tilfører cocktailen med den karakteristiske bitre smag,mens Lillet Blanc bidrager med en sødme, vi kender fra sød vermouth.
Del opskriften